presse

Pressemeddelelse

Skab plads på vejene: sov længere om morgenen.

En stor del af tidsspildet i morgenens og eftermiddagens bilkøer kunne undgås, hvis bare 10-20% af pendlerne fik lov til at møde 1-2 timer senere på arbejdet. Det viser nye beregninger som Dansk Vejforening har foretaget i samarbejde med B-samfundet.

De to organisationer opfordrer regeringen til at gennemføre en reform af arbejdsmarkedet så bl.a. trafikken kan drage fordel af mere fleksible arbejdstider.

”Vores beregninger viser, at hvis 10-20% af trafikken kunne flyttes 1 time – eventuelt 2 – ville de værste trængselsproblemer formentlig kunne undgås på mange af de mest belastede veje. Dermed kommer forskudte arbejdstider ikke kun til gavn for de, der hellere vil møde senere på arbejde. De bliver også til gavn for alle andre. Alt i alt er det et perspektiv, der absolut er værd at overveje”, siger sekretariatschef i Dansk Vejforening, Søren Bülow Læs mere »

[ RELATERET: ]

Pressemeddelelse fra B-samfundet

B-samfundet.dk | 03. juni 2007

Verdens første jobportal for B-mennesker
Den hurtigt voksende organisation B-samfundet har indgået samarbejde med Livejob om at udvikle en speciel jobportal for B-mennesker.

”På bare 5 måneder er det lykkedes B-samfundet at skabe mærkbare resultater. HF Efterslægten starter HF for B-mennesker efter sommerferien, og de første virksomheder i Danmark er blevet B-certificeret, og i efteråret får vi verdens første jobportal, B-alivejob.com. Det er helt suverænt”, udtaler formand for B-samfundet Camilla Kring.

”Vi har fået en fantastisk aftale med Livejob, der muliggør, at vi med tiden – og når B-alivejob.com bliver en succes – vil kunne begynde at opkøbe de første B-institutioner i Danmark. Hvis alt går efter planen, starter vi vores første B-skole i 2008”, siger Camilla Kring. Læs mere »

[ RELATERET: ]

Pressemeddelelse fra B-samfundet

B-samfundet.dk | 22. april 2007

Første B-debatmøde i Århus
Hvordan kunne du tænke dig at tilrettelægge dit arbejdsliv og dit sociale liv, hvis du selv skulle og kunne bestemme? På hvilket tidspunkt er du allermest produktiv og til stede? Topper du en enkelt gang om dagen, eller har du flere tidspunkter, hvor du føler dig i stand til toppræstationer?

Disse spørgsmål er blot nogle få af de væsentlige temaer, som vil være på dagsordenen når B-samfundet inviterer til et debatarrangement i Café Hack, Teatergade i Århus, onsdag den 25.4. klokken 20.

B-samfundet ønsker at fremme en samfundsændring, som tager et opgør med A-tidstyranniet, som er et levn fra bondesamfundet og den tidlige industrialisering, hvor det gav god mening at arbejde i samme rytmer.

Det enkelte menneske arbejder og lever nu med så mange krav, familiemæssigt og arbejdsmæssigt såvel som socialt, at det fordrer, fleksibiliteten er i top. Camilla Kring, som er Ph.d, og formand for B-samfundet vil indlede debataftenen med sit oplæg omkring de strukturelle problemer, der består i, at samfundet ikke understøtter den fleksibilitet, som fordres af det enkelte menneske.

Vi arbejder allerede på tværs af tidszoner qua globaliseringen, og det vil blot være en fordel for alle, at vi tilrettelægger arbejdet i forhold til den individuelle tid.

En nødvendig udvikling kan dermed blive fremmende for at det enkelte menneske nu for første gang får mulighed for at arbejde i sin helt egen døgnrytme.

Men det kræver, at de samfundsstrukturer, som skal understøtte individet (skatteborgeren) og familien, ligeledes udvikler sig – væk fra A-strukturen til en fleksibel struktur. Det kollektive diktatur skal erstattes med individuelle og fleksible rammer.

Endvidere vil du på denne debataften høre om et helt nyt navigations redskab. Vi foretager nemlig en B-certificering af virksomheder på b-productive.dk, som gør det muligt for individet at finde arbejdspladser, der understøtter dets døgnrytme, arbejdsrytme og livsrytme.

Til mødet vil der ligeledes være mulighed for at høre en virksomhedsleder fortælle om deres erfaringer med at lade medarbejderne selv bestemme arbejdsrytmen.

Endvidere vil en repræsentant fra det første B-gymnasium, HF Center Efterslægten, Ole Vadmand, fortælle om visionerne for en ungdomsuddannelse på andre præmisser end de traditionelle.

Der er stor international bevågenhed i forhold til B-samfundets tiltag. Derfor bliver det også et debatmøde, hvor vi kan diskutere Danmarks rolle som foregangsland i forhold til samfundsudvikling, når det gælder familien, arbejdsmarkedet og sidst med ikke mindst infrastrukturer på det trafikale område, da en fleksibel døgnrytme vil ændre belastningen på vejnettet, som i dag er et stort problem qua de nuværende mødetider.

For uddybning og interview kontakt:
B-samfundets formand Camilla Kring på tlf. 2893 8973
kring@b-samfundet.dk

[ RELATERET: ]

B-samfundet i pressen

B-samfundet omtales hyppigt i den danske og internationale presse. Her finder du et udvalg af dækningen i tv, aviser og radio

Alle pressehenvendelser rettes til B-samfundets formand Camilla Kring: kring@b-samfundet.dk / tlf: 2893 8973

TV:

29.04.2008 | TV2 (DK): A- og B-mennesker

23.04.2008 | DR (DK): 4-timers arbejdsuge
(Gå til slutningen af udsendelsen ca. ved det 21. minut)

31.03.2008 | ZDF (DE): Arbeiten nach dem Biorhythmus Læs mere »

[ RELATERET: ]