unge
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning bakker op om B-gymnasier
7. Maj 2007 - 20:46 — AdminPå Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings landsmøde, hvor godt 200 gymnasieelever deltog, blev følgende resolution for nylig vedtaget:
”Foreningen ’B-samfundet’ har i den seneste tid tiltrukket sig stor mediebevågenhed med krav om accept af B-menneskers livsform og nye samfundsmæssige rammer til at understøtte denne.
Et af B-samfundets konkrete forslag til tiltag går ud på at skabe et såkaldt ’B-gymnasium’, hvor der ikke skal være undervisning før kl. 10. Vi støtter som gymnasieelever fuldt op om dette forslag.
Vi mener ikke, at det er udtryk for dovenskab, når man har svært ved at stå tidligt op og møde i skole kl. otte om morgenen.
Vi mener ikke, at det er udtryk for dovenskab, når man har det bedst med at lave sit hjemmearbejde ved midnatstid frem for lige efter skoletid. Vi tror på et fleksibelt og mangfoldigt uddannelsessystem, hvor der skal være plads til alle mennesketyper. Læs mere »
- Log ind eller Bliv B-medlem for at skrive kommentarer
Universiteter for B-mennesker
Med de nuværende rammer er det stadig A-mennesket, som favoriseres på universiteterne.
Der skal indføres B-certificering af de universiteter, som fremover tilgodeser alle studerende ved at udbyde forelæsninger på forskellige tidspunkter.
I forhold til eksamen skal den studerende have indflydelse på eksamenstidspunkt.
Der skal indføres mulighed for at vælge eftermiddagseksamen.
Gymnasier og HF for B-mennesker
En gymnasieelev er typisk mellem 15 og 16 år gammel ved start på denne ungdomsuddannelse.
Forskning viser, at eleverne i denne aldersgruppe på baggrund af hele den fysiologiske udvikling har et helt andet søvnmønster, og de har derfor svært ved at leve op til A-samfundets krav om synlig tilstedeværelse klokken 8 om morgenen.
Såfremt det lykkes for eleven at være til stede, er det sandsynligvis så som så med den intellektuelle og psykiske tilstedeværelse.
Derfor skal der skabes B-gymnasier, hvor det er legalt at møde klokken 10 eller 11, og hvor der ikke bliver kigget skævt til de elever, som vælger at tilrettelægge deres døgn og undervisningsaktiviteter på dette tidspunkt.
Der skal desuden indføres mulighed for eksamen efter klokken 10.
AKTUELLE B-GYMNASIER: Læs mere »



Seneste kommentarer
1 dag 5 timer siden
11 uger 7 timer siden
27 uger 1 dag siden
35 uger 2 dage siden
42 uger 1 dag siden
47 uger 3 dage siden
47 uger 3 dage siden
1 år 4 uger siden
1 år 6 uger siden
1 år 6 uger siden