Jeg er B-menneske, og har været det lige så længe jeg kan huske. Da jeg var helt lille vågnede jeg først for alvor op efter klokken 20:00 og nu er det blevet sådan, at efter 20:00 slår kreativiteten ud i fuldt flor.
Jeg ynder at sidde oppe om natten - det er oftest der jeg har nemmest ved at få afløb for kreative ideer, ord og meget andet.

Jeg har dog et problem som efterhånden er blevet en torn i øjet, ikke blot for migselv men også dem som det i sidste ende går ud over.
Jeg er UMULIG at vække om morgenen. Og det er selvom jeg tvinger migselv under dynerne allerede klokken 23:00 og endda falder i søvn.

Seneste eksempel var idag hvor jeg havde en tandlæge aftale kl. 9:00. Jeg skulle op omkring 7:30 men selvom jeg havde både mobilen og clockradioen til at bamle hørte jeg intet. Selv da min kære fader stod og hamrede på ruden ind til soveværelset hørte jeg intet.

Jeg har forsøgt at helgardere mig ved at sætte 2 mobil telefoner til at ringe med et par minutters mellemrum så der stort set ville være en bip-lyd det meste af tiden, imens jeg havde 2 clockradioer sat til at vække - den ene med 2 vækningstidspunkter.
Ikke engang det er nok...

Det sjove er, at så snart jeg bliver vågen har jeg ingen problemer med at komme ud af sengen i en fart. Jeg når bare aldrig det punkt medmindre der er en eller andet der fysisk tager fat i mig om morgenen.

Indtil videre har det kostet mig 3 grundforløb på teknisk skole samt en plads som patient hos en privat tandlæge i min hjemby.
Som sagt er det efterhånden en temmelig generende tendens som jeg ikke aner mine levende råd om hvad jeg skal stille op med.

Er der nogen erfaringer eller gode råd at hente herinde?

Mvh.
Jahirah