VELKOMMEN
B-samfundet er ikke blot et alternativ til den traditionelle tidsstruktur. B-samfundet er en global organisation, hvis mission er at skabe Balance for alle mennesker - og dermed tilgodese det enkelte individs døgnrytme.
B-Samfundet mener, at det er ukonstruktivt, at vi alle sammen skal arbejde på samme tid og efter samme mønster, som vi gjorde i industrisamfundet, når innovationssamfundet ikke kræver det - og når minimum en fjerdedel af befolkningen har en helt anden døgnrytme.
Hvorfor skal vi klumpe sammen på vejene hver morgen og halse hjem fra arbejdspladsen for at hente børnene, inden daginstitutionen lukker samtidigt, når det kunne være anderledes - til alles fordel?
B-samfundet arbejder for forandring af strukturerne på arbejdsmarkedet og i samfundet - for dermed at skabe balance for alle. B-samfundet virker gennem oplysning af individer og virksomheder bl.a. gennem B-Alive Magazine, foredrag og arrangementer - samt certificering af fleksible virksomheder i Balance.
Kommentarer
Sengetid og vågentid
Jeg har en datter på 9, der heller ikke synes, det er sjovt at stå op om morgenen. Men hun synes til gengæld, det er spændende at være oppe om aftenen.
Hvad er forholdet mellem sengetid og den konstaterede større indlæring efter 11? Er det "bare" et spørgsmål om at komme tidligere i seng?
Det interessante er vel, hvis børnene viser sig at lære bedst i et bestemt tidsrum efter de er stået op? Sådan synes jeg at kunne huske min gymnasietid (og jeg har det faktisk sådan stadigvæk...)